Typecraft v2.5
Jump to: navigation, search

Difference between revisions of "User:Svenn Egil Knutsen"

Line 8: Line 8:
 
'''Skåvllåmáná ehtjin oattjo luobev sámástit skåvlån. Navti lij máj skåvllåpolitihkka dalloj. Æjgáda hiejttin sámástit mánájdisá. Dalloj Ij lim nav buorre sábmen liehket. Valla mån gåjt lav ihkevin ávon gå áhkko ja æddnám ehtjin balá munji sámástit juska lijma láttij siegen.''' Den gang var det ikke lov til å prate samisk på skolen. Slik var skolepolitikken på den tiden. Foreldrene sluttet å prate samisk. Det var ikke ”populært” å være same. Men jeg er veldig glad for at min bestemor og min mor ikke var ”redd” for å snakke samisk med meg, selv om vi var i et norsktalende miljø.
 
'''Skåvllåmáná ehtjin oattjo luobev sámástit skåvlån. Navti lij máj skåvllåpolitihkka dalloj. Æjgáda hiejttin sámástit mánájdisá. Dalloj Ij lim nav buorre sábmen liehket. Valla mån gåjt lav ihkevin ávon gå áhkko ja æddnám ehtjin balá munji sámástit juska lijma láttij siegen.''' Den gang var det ikke lov til å prate samisk på skolen. Slik var skolepolitikken på den tiden. Foreldrene sluttet å prate samisk. Det var ikke ”populært” å være same. Men jeg er veldig glad for at min bestemor og min mor ikke var ”redd” for å snakke samisk med meg, selv om vi var i et norsktalende miljø.
 
   
 
   
'''Nuorran Måsken, gulliv ietjam gielav juohkka biejve - máná, nuora ja vuorasap ulmutja sámastin dalloj . Udni l dal ietjá ájgge – giella l gullunagá gáhtomin, ja giella ij rat dasti gullu nuoraj gaskan.''' Under oppveksten i Musken snakket alle samisk – barn, ungdommer og eldre. I dag er det en annen tid – det virkser som om språket er på tur til å forsvinne. Du hører ikke språket så ofte blant de unge lenger.  
+
'''Nuorran Måsken, gulliv ietjam gielav juohkka biejve - máná, nuora ja vuorasap ulmutja sámastin dalloj . Udni l dal ietjá ájgge – giella l gullunagá gáhtomin, ja giella ij rat dasti gullu nuoraj gaskan.''' Under oppveksten i Musken snakket alle samisk – barn, ungdommer og eldre. I dag er det en annen tid – det virkser som om det lulesamiske språket er på tur til å forsvinne. Du hører ikke språket så ofte blant de unge lenger.  
  
 
'''Valla giela dille l vuojnnet rievddamin. Skåvlåjn dálla oattjo oahppet ietjat gielav, ja hájn vil oattjo sámástit åhpadiddjijn. Valla viláp la sámegiella fáhka majt máhtá válljit. Oajválattja vuojnnet vuosedi åvdåsvásstádusáv. Ájluovda skåvllå ja Árran same guovdásj li ájnna institusjåvnå ma fálli julevsámegielav mánájda Vuonan. Jus la ilá maŋŋget bierggit gielav ájgge dav vuoset.''' Men språkets situasjon synes å endre seg. På skolen får du nå lære ditt eget språk. Du kan til og med snakke samisk med læreren. Men det er fortsatt et valgfag. Mydighetene viser seg nå og tar ansvar. Drag skole og Árran samisk senter er de eneste institusjonen som tilbyr lulesamisk språk for barn i Norge. Om det er for sent å redde språket får tiden vise?!  
 
'''Valla giela dille l vuojnnet rievddamin. Skåvlåjn dálla oattjo oahppet ietjat gielav, ja hájn vil oattjo sámástit åhpadiddjijn. Valla viláp la sámegiella fáhka majt máhtá válljit. Oajválattja vuojnnet vuosedi åvdåsvásstádusáv. Ájluovda skåvllå ja Árran same guovdásj li ájnna institusjåvnå ma fálli julevsámegielav mánájda Vuonan. Jus la ilá maŋŋget bierggit gielav ájgge dav vuoset.''' Men språkets situasjon synes å endre seg. På skolen får du nå lære ditt eget språk. Du kan til og med snakke samisk med læreren. Men det er fortsatt et valgfag. Mydighetene viser seg nå og tar ansvar. Drag skole og Árran samisk senter er de eneste institusjonen som tilbyr lulesamisk språk for barn i Norge. Om det er for sent å redde språket får tiden vise?!  

Revision as of 22:53, 6 December 2008

Error creating thumbnail: Unable to save thumbnail to destination
Svenn-Egil Knutsen

Buoris! muv namma l Svenn-Egil, jali Duolljá Sikká Johánná Lise bárnne. Gå iejvviv ietjam fuolgev Svieriga bielen, vierttiv buorástahttet riektaláhkáj váj árvvedi gen máttos lav. Mån lav guovtegielak. Válla ienemusát mån dárustav. Hei! Mitt navn er Svenn-Egil, eller Tuolljá Siggá sin Johanna sin Lise sin sønn. Når jeg møter mine (ukjente) slektinger i Sverige, må jeg hilse slik at de vet hvilken familie jeg kommer fra. Jeg er to-språklig, men snakker mest norsk.

Mån lav riegádum ja bajássjaddam Måsken, jali Davve-Måsken. Unna ráhtedis sajásj Helmåvvån. Guokti gålmmi bæjvváj máhtá jåhtelisvanntsajn mannat vuonav sisi Måsskoj. Jeg er født og oppvokst i Musken, eller i Ytre-Musken. En liten veiløs bygd i Hellemofjorden. To tre ganger om dagen kan du reise med hurtigbåten innover fjorden til Musken.

Mijá vehka; æddnám ja muv gålmmå oappá, Lill-Tove, Solvår, Sølvi ... ja vielljam, Tronna, jådijma Måskes Ájláddáj gietjavlågenannieljen. Ájluovdan, dan sæmmi tjavtja álggiv skåvllåj vuostasj klássaj. Unna oappásj, Vibeke, riegádij niellja jage manngela. Min familie; min mor og mine tre søstre, Lill-Tove, Solvår, Sølvi og min bror, Trond, flyttet fra Musken til Hellandsberg i 1974. Det samme året begynte jeg i første klasse ved Drag skole. Fire år senere kom min lillesøster, Vibeke, til verden.

Skåvllåmáná ehtjin oattjo luobev sámástit skåvlån. Navti lij máj skåvllåpolitihkka dalloj. Æjgáda hiejttin sámástit mánájdisá. Dalloj Ij lim nav buorre sábmen liehket. Valla mån gåjt lav ihkevin ávon gå áhkko ja æddnám ehtjin balá munji sámástit juska lijma láttij siegen. Den gang var det ikke lov til å prate samisk på skolen. Slik var skolepolitikken på den tiden. Foreldrene sluttet å prate samisk. Det var ikke ”populært” å være same. Men jeg er veldig glad for at min bestemor og min mor ikke var ”redd” for å snakke samisk med meg, selv om vi var i et norsktalende miljø.

Nuorran Måsken, gulliv ietjam gielav juohkka biejve - máná, nuora ja vuorasap ulmutja sámastin dalloj . Udni l dal ietjá ájgge – giella l gullunagá gáhtomin, ja giella ij rat dasti gullu nuoraj gaskan. Under oppveksten i Musken snakket alle samisk – barn, ungdommer og eldre. I dag er det en annen tid – det virkser som om det lulesamiske språket er på tur til å forsvinne. Du hører ikke språket så ofte blant de unge lenger.

Valla giela dille l vuojnnet rievddamin. Skåvlåjn dálla oattjo oahppet ietjat gielav, ja hájn vil oattjo sámástit åhpadiddjijn. Valla viláp la sámegiella fáhka majt máhtá válljit. Oajválattja vuojnnet vuosedi åvdåsvásstádusáv. Ájluovda skåvllå ja Árran same guovdásj li ájnna institusjåvnå ma fálli julevsámegielav mánájda Vuonan. Jus la ilá maŋŋget bierggit gielav ájgge dav vuoset. Men språkets situasjon synes å endre seg. På skolen får du nå lære ditt eget språk. Du kan til og med snakke samisk med læreren. Men det er fortsatt et valgfag. Mydighetene viser seg nå og tar ansvar. Drag skole og Árran samisk senter er de eneste institusjonen som tilbyr lulesamisk språk for barn i Norge. Om det er for sent å redde språket får tiden vise?!


Lydfil